Høringssvar til VVM redegørelse for en Lynetteholm

Der er udsendt en VVM redegørelse for Lynetteholm på over 650 sider, som for en almindelig borger er umulig at gå til.  Det er bestillingsarbejde med miljøvurderinger der bakker op om projektet uden plads til de mange andre faglige argumenter der siger det modsatte.

Uanset hvilke typer arbejder der skal udføres fremgår det, at alt der skal udføres har enten ingen, ubetydelige eller kun moderate miljøeffekter; utroværdige påstande som også fremsættes på diverse offentlige møder og medier.

Følgende er en kritik i henhold af et såkaldt “ikke-teknisk resume” af VVM redegørelsen.

Om CO2 og emissioner i forhold til erklærede målsætninger

Overordnet er anlæggelse af Lynetteholm i dyb modstrid mod både regeringens nedsættelse af CO2 udledninger med 70% og kommunens ambitiøse mål for 0% 2025.  Der fremføres et CO2 regnskab for selve jordpåfyldningen på stedet, dog uden tal for hvad der foregår alle andre steder i forbindelse med råstofudvinding og transport.  Hertil henvises til at CO2 og emissionsudslippet er en bagatel i forhold til det globale udslip.  Med andre ord de ignorerer byens egne målsætninger.

Sandsugning på Krigers Flak – en trussel for havmiljøet i Østersøen

Til selve etableringen af Lynetteholm med nye kyststrækninger, kræves et enormt forbrug af begrænsede ressourcer fra sand, grus og sten der skal hentes langvejs fra.  Det fremgår at man forventer at store mængder sand der skal hentes fra Krigers Flak ud for Møn.  Her er et stort område med særlige gunstige havbundsforhold for store fiskebestande, der i forvejen begrænses af en kæmpe havmøllepark.

Havmiljøet her vil derfor yderligere blive forringet ved en omfattende råstofudvinding, så logisk set må projektet da afvente tilladelse før det sættes i gang. for her spiller andre aktører fra nabolandene også ind, da dette område har betydning for økosystemet og fiskebestandene i Østersøen.

Enhedslisten Amagervest kræver derfor at man fremlægger tilladelse og dokumentation for hvor man har tænkt sig at finde de råstoffer der skal bruges ud over By&Havns eget overflodsjord.

Nye vejanlæg, indtjening og indkapsling af forurenet jord

Da jorddepotet ude på Nordhavnen er fyldt op, har de nu brug for mere plads til nyt overskudsjord fra diverse byggerier.  Hermed får By&Havn mod betaling også mulighed for at slippe med forurenet  jord fra eks. Fælleden og Stejlepladsen i Sydhavn som snildt kan indkapsles i opfyldningen af Lynetteholm.

Ud over prisen for udvinding af råstoffer, inddæmning og transport af jern, sand, sten og jord skal der yderligere bekostes nye infrastrukturelle anlæg til midlertidige veje og broer, samt flytning af rensningsanlæggets udløb, der yderlig vil øge både CO2- og emissionsudslip.  Nye veje på Prøvestenen og Refshaleøen skal løse problemet med tung transport herude.  Man ignorere at disse transporter også skal igennem resten af det beboede Amager, broafsnittene og det københavnske vejnet.  I “ikke-teknisk resume” beskrives disse ekstra transporter som uden betydning, da der her i forvejen er for meget trafik og trængsel.

Om projektet og dens påvirkning på byen

For os der bor i København er det imidlertid relevant at se samlet på de samlede effekter dette gigantiske projekt får for os.  Det gælder både for byens øgede energiforbrug, bilos og trafik, samt at en fortsat stigning i befolkningsantal også vil påvirke vores trivsel af en øget trængsel som også påvirker os mentalt, foruden at presset på byens friarealer og bynatur forsat øges til et helt urimeligt niveau.

VVM- redegørelsen ignorerer tydeligvis miljøproblemerne for det samlede projekt med dets nybyggeri og anlæg af infrastruktur, herunder en Øster Ringvej, hvorfor den fremsendte redegørelse må afvises som et totalt ufuldstændig grundlag for at vurdere miljøeffekterne for denne byudvikling.

Ud over det er realiteten den at vi ikke har en byggelovgivning som reelt kan reducere omfanget af produktion af materialer og udledninger, der kan bidrage til en målsætning for 70% CO2 reduktion.  Det gælder alt fra krav til at der udarbejdes livstidsanalyser og krav til re-cycling af materialer som kan nedsætte CO2 udslippet.  For uden en sådan, vil vi fortsat se et øget energiforbrug til transport, udvinding af råstoffer og fremstilling af materialer til byggerierne.

Enhedslisten Amager Vest mener, at grundet hensyntagen til klimaet og miljøet skal der sættes et midlertidigt stop for al byggeri indtil der er vedtaget en reel bæredygtig byggelovgivning.

Havmiljø

Hvad angår havmiljøet er beskrivelsen rent ud sagt skizofren, fordi det netop nævnes at der vil ske skader.  Der er tale om 280 ha havbund, hvor der er et levende biologisk liv af ålegræs, planter, fisk og dyr, som vil blive berørt, hvortil der også står at områderne omkring Middelgrunden vil blive ødelagt.

Det forklares med at man bevarer det lille område ved trekroner bag ved Lynetteholm, hvor vandstrømningen vil blive ændret radikalt ved at der lukkes af for Øresund.  Hertil kommer ændrede temperaturer og mindre saltindhold, som alt i alt må ændre livsbetingelserne for livet her.  Disse ret store hav skovområder i Øresund omkring København og Amager har altid haft stor betydning for den økologiske system i sundet som helhed, samt at disse områder optager CO2 på lige fod med skove på land, som man ovenikøbet ønsker mere af.  Dette faktum ignoreres i VVM redegørelsen, hvor denne store ødelæggelse af CO2 optagende hav skov skal medtages i det CO2 regnskab man har fremlagt.

Hvad angår vandkvalitet står der at den økologiske og kemiske tilstand for Københavns havneområde er ret ukendt, samt at etableringen af Lynetteholm vil ske på et havområde der gennem en stor del af Københavns historie har været brugt til at dumpe affald.   Historisk set er dette jo sket på holmene ud for København og Amager, og skabt Kløvermarken, Benzinøen og Refshaleøen.  Bortset fra spildevand fra Lynetten er der ikke dumpet affald ud her.  Imidlertid har det for nogen været gængs at dumpe mindre skibe og både på byens gamle red, som i følge københavnske amatørdykkere bidrager til en rig fauna under vandet.

Til gengæld ved vi, at bunden af Københavns inderhavn er fuld af tungmetaller fra diverse virksomheder der urenset har sendt deres spillevand ud i havnen.   Men når der står at der er ukendte faktorer vedr. økologi og kemi i havnen, så må projektet da indebære at man afventer med at sætte det i gang før disse er afklaret, fremfor at påstå at der nok kun er en moderat påvirkning af havmiljøet.

Ud fra resumeets eget udsagn, mener Enhedslisten Amager Vest, kan der ikke gives tilladelse til noget som helst før disse økologiske og kemiske forhold er undersøgt til bunds.

Byens kulturhistorie som havneby

Man viser i resumeet en udsigt ud over Øresund under opfyldningen, altså før 6-8 etagers huse tager udsigten inde fra byen, hvorfor turistkvaliteterne fra Langelinie vil miste enhver betydning.  Hertil påstås at øen ingen indflydelse har på udsigten fra diverse byrum, samt fra Lange bro og Knippels bro der ikke har forbindelse til projektområdet, hvilket ikke er helt sandt, for desværre har Operaen lukket næsten af fra det tidligere smukke udsyn ud mod Øresund.

Projektet er en hån mod selve byens historie der startede med byen Havn i 1100 tallet.  Med dette projekt lukkes byen inde, og mister sin sammenhæng med det Øresund og hermed adgangen til de store have som var forudsætning for byens udvikling.  Projektet bidrager yderligere til en stærk forringelse af forholdene for det maritime miljø der fortsat er i havnen, og som fortsat giver mening til byens navn.

Projektområdet indgår som en vigtig det af byens maritime, politiske og historiske fortælling, et vandområde som giver mening til anlægget Trekroner, samt forståelse af effekten af englændernes bombardement og byens udvikling langt op i det 20. århundrede.  Dette farvand burde også fredes for dets historiske værdi for byen København.

Det fremgår at opfyldningen ikke kan gå i gang før nationalmuseets arkæologer har gennemgået havbunden, hvilket kan få projektet til at trække ud.  Enhedslisten Amagervest håber på at museet også vil gå aktivt ind i en aktiv modstand mod jordopfyldningen af dette historiske farvand.

Borgere siger nej tak til en Lynetteholm

Vedtagelse af dette projekt er sket helt uden inddragelse af byens borgere, ligesom så meget andet der er styret af By&Havn A/S interesser, hvor selv folkevalgte repræsentanter i dets bestyrelse har tavshedspligt overfor deres partimedlemmer og offentligheden i forhold til hvad der foregår her.

Som borgere i denne by er det skandaløst at vi har så lidt demokratisk indflydelse på hvad der sker i byen, blot underlagt et evigt mantra om at bygge og bygge.  Det til trods for vi ser stagnation og fraflytninger, da mange hverken har råd eller ønsker at bo i en by, der blot bliver tættere og tættere og mere og mere trafikeret.

Enhedslisten Amagervest mener ikke at By&Havns behov for arealer til grundsalg for at finansiere metroen, skal have lov til at overtrumfe vores behov for en grøn, social og økonomisk bæredygtig by.

Vi er en solidarisk by som også tager hensyn til byudvikling og arbejdspladser andre steder på Sjælland.