Kom med Enhedslisten til Pride!

Enhedslisten er traditionen tro med, når Pride-paraden lørdag den 19. august kl.13.00 går gennem København og Frederiksberg.
FOR FRI KÆRLIGHED UDEN FRYGT
Vi går til Pride for at stoppe hadforbrydelser mod vores venner, familie, naboer, kolleger og medborgere i Danmark.
❤️🧡💛💚💙💜🤍🖤🤎
Vejen til at kunne holde åben gadefest for kærlighedens mangfoldighed har været lang og hård. Priden er ikke bare en fest, men en politisk manifestation. Det er en påmindelse om, at retten til at elske og leve, som man vil, aldrig må tages for givet.
NEJ TIL DISKRIMINATION OG VOLD
Diskrimination på grund af køn, kønsidentitet eller seksualitet er desværre stadigvæk et faktum i Danmark. Diskrimination, der ender i vold for tusindvis af LGBTQIA+-personer hvert år. Derfor skal vi fortsat bekæmpe homo- og transfobi.
LGBT+ personer oplever oftere vold på baggrund af deres seksualitet eller kønsudtryk end heteroseksuelle.
Transpersoner oplever alt for ofte, at vores samfund er imod dem. Seks ud af ti transpersoner har oplevet diskrimination, og hele 42% har oplevet vold (https://www.vive.dk/media/pure/18049/8565518#page131)
Derfor arbejder Enhedslisten konkret for:
– at det bliver nemmere at anmelde en hadforbrydelse til politiet
– at politiet får mere og bedre uddannelse i at forebygge og stoppe hadforbrydelser
– at kommunerne tilbyder kurser i, hvordan man som privatperson kan gribe ind, hvis man ser en hadforbrydelse
Vi håber at se dig og alle dine venner til Pride-paraden d. 19. august 2023.
❤️🧡💛💚💙💜🤍🖤🤎
CYKELVOGNE I PARADEN
Fra i år er fossile køretøjer forbudt i paraden, men vi tager selvfølgelig skridtet videre og tropper op med det mest bæredygtige køretøj – cykelvognen!
Vi mødes før Paraden og pynter vognene sammen. Mere information derom følger snarest.
Enhedslisten København, Enhedslisten Frederiksberg, Rød-Grøn Ungdom og Socialistisk Ungdomsfront.